Æsler er ikke bare heste med lange ører. Æsler er unikke dyr med særlige egenskaber og kvaliteter.
Se kilder nederst
1 | Æsler har langsomme rolige bevægelser og en lang latenstid. |
2 | Æsler har kun kastanjer på forbenene, heste har på alle 4 ben. |
3 | Æselvallakker har brystvorter. Det har de ikke hos heste. |
4 | Æsler har 62 kromosomer. Heste har 64. |
5 | Æslers alder kan ikke ses på tænderne, som det gør sig gældende med heste. |
6 | Æselhingsten har i forhold til kroppen en langt større penis end en hest. |
7 | Æsler tilpasser sig omgivelsernes temperatur. Æsler kan have normal temperatur fra 35,5 til 39 grader. Heste har ikke så stor spændvidde. |
8 | Æsler har en hvilepuls på 30 slag i minuttet. Hestes hvilepuls er typisk 40. |
9 | Æsler har andre blodværdier end heste. Flere røde blodlegemer. |
10 | Æsler forbrænder medicin anderledes end heste. Æslers stofskifte er i det hele taget anderledes. |
11 | Æsler skryder, heste vrinsker. |
12 | Æsler har sjældent hvirvler i pelsen. |
13 | Æsler har sjældent blis i panden. |
14 | Æsler har ofte en korsaftegning på ryggen. |
15 | Æsler har ikke nogen prægtig hale. |
16 | Æsler har for det meste en stående man og ikke nogen prægtig pandelok. |
17 | Æselhingste der bliver kastreret bløder meget mere end en hingst. |
18 | Æslers blod koagulerer meget langsommere end hestes. |
19 | Når man tapper blod fra et æsel er der en muskel over åren. Det er der ikke hos en hest. |
20 | Æslers kodeben er løsere end hestens. |
21 | Æsler har 5 lændehvirvler – heste har 6. |
22 | Æslers strubehoveder er anderledes – der er bl.a. en blind lomme. |
23 | Æsler har u-formede hove – hestes hove er o-formede. |
24 | Æsler er drægtige 365-370 dage. Heste 335-346 dage. |
25 | Æslers pels er vandgennemtrængelig. Hestes pels er vandafvisende. |
26 | Hestehårsallergikere reagerer som regel ikke på æselhår. |
27 | Æsler bliver hurtigere overvægtige end heste. |
28 | Æsler hører bedre end heste. |
29 | Æsler bliver ældre end heste. 40 år er almindeligt. |
30 | Æsler har en længere barndom end heste. De bliver senere voksne. |
31 | Æsler er mere instinktive end heste. |
32 | Pelsfældningen tager længere tid hos et æsel. |
33 | Æsler har en lige ryg . Heste har en svungen ryg. |
34 | Æsler har et smalt bryst og brystbenet rager længere frem. |
35 | Æsler går som på en linje, når de går. Det gør heste ikke. |
36 | Æsler er meget stabile når de går og snubler sjældent. Heste er mere klodsede. |
37 | Æslesadler skal tilpasses den V-formede ryg. Hesteryggen er mere parallel. |
38 | Æsler kan gå langt i skridt og trav. Heste er også gode til at sprinte i galop. |
39 | Æsler kan i forhold til heste bære mindre vægt. |
40 | Æsler har det ikke så godt i fugtig kulde som heste. (om vinteren) |
41 | Æsler skal kunne søge læ og ly (evt. i en stald) Heste klarer forskelligt vejr bedre. |
42 | Æsler klarer varme bedre end heste. |
43 | Æselkroppen lugte mindre end hestekroppen. |
44 | Æselfoder bør være hø, halm og grene. Heste kan tillige spise græs. |
45 | Æsler har brug for mere fiberrig kost end heste. |
46 | Æsler lider i stilhed og viser smerte senere end heste. (f.eks. ved kolik og forfangenhed) |
47 | Æsler har en blændende hukommelse og de genkender hurtigt individer og situationer. |
48 | Æsler lærer hurtigt. De behøver ikke tilvænning på samme måde som heste. |
49 | Ved fare bliver æslet stående og søger at reagere hensigtsmæssigt. Heste reagerer mest ved at flygte. |
50 | Hvis et æsel bliver forskrækket, så løber det kun 20-40 meter, hvorefter det står stille og vurderer faren. Hesten løber derimod som regel langt væk. |
51 | Æsler er mere forbeholdne overfor hunde end heste. |
52 | Æsler er ikke så nervøse som heste. |
53 | Æsler er meget tillidsfulde overfor mennesker, hvis de ikke har dårlige erfaringer. |
54 | Æsler er meget kælne. |
55 | Æsler er altid sultne. |
56 | Æsler er i ikke så meget flugtdyr og lader sig ikke så let drive bagfra som heste. |
57 | Æsler følger ikke en leder i samme omfang som heste, men træffer hellere selv beslutningerne. |
58 | Æsler er meget nysgerrige, men også meget forsigtige. |
59 | Æsler er meget kløgtige og keder sig derfor ofte hurtigt. |
60 | Man kan ikke så let kue et æsel som en hest. |
61 | Æsler følger kun efter, hvis de har tillid. |
62 | Æsler er gode til at klatre (som f.eks på trapper og bjergstier) |
63 | Hvis æsler sparker, træffer det altid det de har for øje at ramme. Heste sparker i ren panik nogle gange bagud og derfor rammer de ikke altid. |
64 | Når heste sparker, bemærker man det som regel forinden. Ved æsler kommer sparket pludseligt. |
Kilder:
Æseltræner Judith Schmidt: www.eselworkshop.com
Heste- og æseldyrlæge Manfred Stoll, Tyskaland: http://www.pferdepraxis-stoll.de
Tredje
æseldag
17-10-2015